Dronninglund Idrætsforening fylder 75 år i maj måned 2010, hvorfor der i maj måned kommer til at ske en hel del for at fejre og festligholde jubilæet.

jubilæumsprogrammet:

Fredag den 7. maj 2010 kl. 18.30
DBU’s Oldboys Landshold spiller på Dronninglund Stadion mod et lokalt udvalgt hold.

Torsdag den 13. maj 2010 kl. 13.30-16.30
Badminton i Dronninglund Hallerne – stjernetræning!
Talenttræner Kasper Sørensen og elitespillere giver sjov og anderledes badmintontræning. Alle interesserede er velkomne.

Fredag den 14. maj 2010 kl. 11.00-16.00
Masser af sportsaktiviteter (håndboldbaner, oppustelig fodboldbane, beach-volley, badminton, krolf m.m.) for alle børn og voksne på Dronninglund Gamle Stadion. Tennisbanerne vil sprudle af aktivitet, ligesom der vil være tennis som i gamle dage. DIF’s venner arrangerer et familieløb. Der vil være mulighed for køb af mad/drikkevarer.

Fredag den 14. maj 2010 kl. 19.00-21.00
Se dame og herre håndboldkampe i Dronninglund Hallerne.
»Gamle« Dronninglund spillere tager kampen op mod de unge kræfter.

Lørdag den 15. maj 2010 kl. 10.15
Idrætsforeningens aktive går i optog fra det Gamle Stadion gennem byen.

Lørdag den 15. maj 2010 kl. 11.00
Optoget slutter ved Dronninglund Hallerne, hvor der vil være afsløring af jubilæumsskulptur. Der serveres kagemand og sodavand.

Lørdag den 15. maj 2010 kl. 14.00-17.00
Festlig jubilæumsreception i Hallen med bl.a. præsentation af Jubilæumsbogen og der vil blive budt på god mad og drikke.

Håber vi ses...

Hvis du vil se plakaten til vores jubilæum skal du klikke HER

Salg af DIF´s
75 års jubilæumsbog se HER

Hvis du vil se plakaten for optoget den 15. maj skal du klikke HER

Med sportslig hilsen

Dronninglund Idrætsforening
Badminton - Fodbold - Håndbold - Tennis